Forandringsprincipper
1. Bevidstgørelse
I enhver forandringsproces må vi skabe bevidsthed om det fulde billede af det, vi søger at transformere. Bevidstgørelse handler om at få øje på, erkende og forstå vores tanker, følelser, behov, længsler, adfærdsmønstre, skygger, mm., samt hvad de kommer sig af.

3. Re-Orientering
Re-orientering handler om at forholde os til os selv på en ny måde, såvel som til den virkelighed, vi er i gang med at forandre. Med andre ord må vi, for at skabe de forandringer, vi ønsker, lære at se os selv og verden gennem nye filtre, på en ny måde.

5. Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling handler om læring, øvelse og mestring; om at udvikle og udnytte iboende styrker og potentialer og især handler det om at udvikle den fornødne kapacitet i nervesystemet til at håndtere det ubehag, som forandringen kan frembringe.

7. Integration
Integration handler derfor også om, at vi har selvforståelsen/identiteten/selvbilledet og ikke mindst kroppen med (herunder underbevidstheden). Tid er således en væsentlig faktor i integrationsprocessen, men den kan også understøttes med en række terapeutiske greb.

2. Mønsterafbrydelse
Mønsterafbrydelse handler om at bryde ud af gamle vaner og adfærdsmønstre, begrænsende roller og selvbilleder, tanker, overbevisninger mm., og i stedet at begynde at gøre noget andet end det, du plejer.

4. Motivation
Motivation handler om at se, forestille og føle udbyttet af forandringen; om at tro på, at det er muligt; og om at kunne mobilisere den nødvendige energi, kraft og fokus, som dét at skabe varige forandringer kræver.

6. Energibalance
Energibalancering handler om at genfinde psykisk og energimæssig balance – om at afspænde og balancere vores psyke og energi ved hjælp af forskellige terapeutiske greb.
